UGE 42 i Kolding Storcenter

I uge 42 sker der noget særligt i den fortryllede labyrint. Dygtige cirkusartister indtager Store Torv og byder på skræmmende sjove shows hver dag kl. 11, 13 og 15. Disse shows er en fest for sanserne, hvor publikum kan opleve cirkusartister udføre deres mest imponerende numre. De skræmmende sjove elementer i forestillingerne sørger for, at smilene sidder løst, samtidig med at der er et strejf af uhygge og mystik, der passer perfekt til efterårstiden.

THE GREAT SANTINI: Den mystiske Santini har rejst verden rundt med sine sære påfund. Fra Las Vegas, til Australien og i Europa har han underholdt store og små med sine skøre og morsomme påfund. Kan han holde balancen på toppen af en stabel med skraldespande, sluger han et sværd eller vrider han sin egen arm ud af led? Vi aner det ikke!

MR MYLLY: Denne ellers så sympatiske unge mand jonglerer blandt andet med skarptslebne knive og kan også finde på at balancere på et korthus af vakkelvorne planker. Men vi kan også love jer et godt grin når han finder på at vise jer mystiske ting. Bare han nu ikke taber hovedet?!

KULA: Hvor uheldig kan man være? Kula er i hvert fald en meget uheldig person, som ofte kommer galt afsted. Ikke desto mindre er det ham som svinger pisken og på magisk vis får dig til at måbe. Måske kan du også få øje på hans musikalske side, når han gør sig i det som savfører?

JULIAN: Den unge frøken Julian balancerer med sin blanke sabel og jonglerer med skarpe knive, som var det bare legetøj.
Hun er frisk på at blive tryllet væk, bare en gang i mellem, men hvis hun bliver hidsig kan hun finde på at rive sig i håret. Advarsel! Dette kan være en hårrejsende oplevelse, som ikke er for sarte sjæle!

THE HAMMER: Fra et eksotisk strøg har vi fundet et uhyggeligt stort talent. Om det så er på scenen eller i luften, så er det spændende når The Hammer fremfører sine utrolige kunststykker. Pas på hans skarpe knive og ikke mindst hans skarpe blik. Måske hænger han pludselig i gardinerne over dig!

Information

Dato:
26 juli 2024
Tid:
16:01

Andre Datoer