Julebazar på Designskolen
Hvert år tiltrækker Designskolen Koldings julebazar mange besøgende, der er på udkig efter en unik julegave skabt af skolens nuværende og tidligere studerende. Fra grafik og accessories til møbler og tøj – udvalget er bredt, varieret og garanteret unikt, ofte håndlavet. I år er ingen undtagelse.
I år er vi tilbage i vores vante og transformerede rammer på Ågade 10, hvor du kan møde designerne bag 125 små stande. Skolens kantine bliver forvandlet til et hyggeligt område med julegodter, mens selve salget finder sted i boder rundt på skolen. Der er altså masser af muligheder for at lade sig inspirere af de kommende designere og finde den perfekte julegave til dine nærmeste.
Julebazaren afholdes fredag den 6. december fra kl. 14.00 til 19.00 og lørdag den 7. december fra kl. 10.00 til 17.00.
Entré: 20 kr. Betaling kan ske med kontanter eller MobilePay.