Staldgården

Staldgården

I hjertet af Kolding finder du Staldgården. Staldgårdens historie går lige så langt tilbage som Koldinghus. Staldgårdens mure rummer fortællinger om konger og dronninger, om regimenter og heste, men de rummer også den grumme fortælling om besættelsen af Kolding, Gestapos indkvartering og brug af tortur. Fra Staldgården åbnes hele Koldings historie. Besøg udstillingen om besættelsen og Zelle II, Danmarks eneste bevarede Gestapo-celle, hvor du i lys og lyd får fortællingen om besættelsestiden og Gestapos tilstedeværelse i Kolding. Eller tag på en guidet tur rundt i Kolding by.

 

Museum Kolding

Museum Kolding er et moderne og højaktuelt museum med nyskabende og relevante tilbud, der formidler lokalhistorien i hele Kolding Kommune. Museet består af de tre fyrtårne.
I UNESCO verdensarvsbyen Christiansfeld får du historien om Brødremenigheden, der skabte deres bud på en idealby.På det nationale samlingssted Skamlingsbanken, møder du naturens og talens kræfter.På Staldgården på Slotsbanken centralt i Kolding midtby ved siden af Koldinghus oplever du den mørke fortælling om Danmarks eneste bevarede Gestapo- celle.
Der er noget for enhver når Museum Kolding skaber sammenhæng mellem kulturhistorie, håndværk og design. Med relevans omdrejningspunktet for museets aktiviteter, er vi et museum for nogen snarere end et museum for noget.

 

Christiansfeld
Allerede ved første øjekast kan man se, at Christiansfeld bymidte er noget særligt. Huse og veje er helt symmetriske og anlagt efter en nøje tilrettelagt byplan. Som et af Danmarks verdensarvssteder er Christiansfeld en kulturoplevelse i særklasse. I UNESCO-byen Christiansfeld, skabte Brødremenighedens håndværkere deres bud på det perfekte samfund – med symmetri, fællesskab og lighed. Besøg Søstrehuset hvor Christiansfeld folder historien om Christiansfeld og Brødremenigheden ud. Din entrébillet giver adgang til museets skiftende særudstillinger, Brødremenighedens museum og udforskning af Søstrehuset. Sæt god tid af til at opleve byen, om det så er på egen hånd eller med en af Museum Koldings dygtige guider. Og gå endelig ikke glip af at smage de berømte honningkager og mærke byens poetiske atmosfære.

 

Skamlingsbanken

Skamlingsbanken er Sønderjyllands højeste punkt og herfra er det muligt at opleve 360 graders udsigt over landskabet og Lillebælt. Naturen i området er i sig selv et besøg værd med stejle bakker og slugter formet af kræfterne fra den seneste istid. Især på det højeste punkt 113 meter over havet er udsigten helt fantastisk. Skamlingsbanken har gennem Danmarkshistorien været et vigtigt samlingssted. Her har store talere stået på banken og talt med en kraft, der har ændret samfundsforhold for mange. Skjult i bankerne finder du Samlingsbankens Besøgscenter, der med sin arkitektoniske form smelter ind i det unikke landskab. Her kan du gå på opdagelse i den digitale fortælling og blive klogere på de fire store kræfter – naturen, stedet, talen og samlingen – som igennem tiden har gjort Skamlingsbanken til det nationale samlingssted det er i dag.

Adresse

Staldgården 1, 6000 Kolding

Hjemmeside

Telefon

Email

Ingen resultater fundet...