Idag10:00Trapholt

VERNER PANTON – Farver en ny verden

130,-

Træd ind i en verden af bølgende ekstravagante former, stærke intense farver og verdensklasse design i udstillingen Verner Panton – Farver en ny verden.
Verner Panton er et af dansk designhistories største navne. Hans opsigtsvækkende brug af farver og materialevalg, der trodsede normer og traditioner, gjorde den danske arkitekt verdenskendt, som en af de mest toneangivende designere i sin tid.

Udstillingen Verner Panton – Farver en ny verden inviterer ind i farvemesterens ekspressive og ukonventionelle designs. Udstillingen viser fem årtiers farverige designunivers inden for møbler, lamper og tekstiler, men også ind i sanselige miljøer, f.eks. Fantasy Landscape; et limited edition 48 m2 stort møbellandskab af bølgende ekstravagante former i stærke intense farver. Med installationer som denne brød Panton med alle traditionelle ideer om indretning: gulve, vægge, lofter og møbler formet til én organisk enhed. I installationen Lyset og Farven, som Verner Panton skabte til en udstilling på Trapholt i 1998, føres man gennem otte rum, der med hver deres farvetema tilbyder en nærværende og sanserig oplevelse der gør, at man mærker kropsligt, hvordan hver enkelt farve fysisk påvirker ens velvære.

Billetter

Information

Dato:
25 marts 2022 10:00 - 14 august 2022 17:00