24 aug19:0027B

TJELLE VEJRUP – Aase

100,-

”Hvem pokker er Aase?” vil de fleste nok – med god grund – tænke. Men faktisk er det vigtigste spørgsmål: ”Hvem er Tjelle?”

I sit tredje onemanshow vil den erfarne komiker Tjelle Vejrup nemlig tage et endnu dybere, humoristisk spadestik med sit mest personlige show til dato.

”Det må gerne gøre lidt ondt. Både i maven af grin, men også lidt på følelserne,” siger Tjelle Vejrup om et show, der især sætter fokus på, hvad det vil sige at være en mand i 2023.

For selvom det måske lyder navlepillende, så er det et show, der tager udgangspunkt i et emne, der i stigende grad optager samfundet.

For det kan godt være svært at finde hoved og hale i, hvad der definerer maskulinitet i en tid, hvor hulemanden, der finder sin mage med en kølle i hånden, erstattes af den mere følsomme mand, der skal have samtykke, inden den metaforiske kølle findes frem.

Tjelle Vejrup er 37 år, gift og far til to børn, hvilket i høj grad skinner igennem i hans stand-up. Han er nok mest kendt for sine udskejelser i diverse familieunderholdningsprogrammer på tv, men hans karriere har altid taget udgangspunkt i stand-uppen. Her fik Tjelle sin debut i 2009, og i løbet af de sidste 13 år har han underholdt tusindvis af danskere i alt fra store sale til små stuer.

Tjelle Vejrup er en dygtig storyteller og en ekstremt nærværende komiker, der altid ser sit publikum i øjnene. Han glæder sig derfor meget til at komme ud og se danskere fra alle rigets hjørner i øjnene. Bortset fra dem i Nordjylland. De vil gerne lige kende én lidt bedre, før de gider den slags.

NB: Showet er målrettet til voksne og har derfor en aldersgrænse på 15 år.

Billetter

Information

Dato:
24 august 2023
Tid:
19:00
Genre:

Fatal error: Uncaught wfWAFStorageFileException: Unable to verify temporary file contents for atomic writing. in /var/www/koldingvenue.dk/public_html/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php:52 Stack trace: #0 /var/www/koldingvenue.dk/public_html/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php(659): wfWAFStorageFile::atomicFilePutContents('/var/www/koldin...', '<?php exit('Acc...') #1 [internal function]: wfWAFStorageFile->saveConfig('livewaf') #2 {main} thrown in /var/www/koldingvenue.dk/public_html/wp-content/plugins/wordfence/vendor/wordfence/wf-waf/src/lib/storage/file.php on line 52