25 jul19:00Slotssøbadet

Sommer ved Søen // The Boss

Torsdag den 25. juli kan du opleve The Boss på plænen ved SlotssøBadet.

Kl. 18.00 – Pladsen åbner
Kl. 19.00 – Koncerten starter

Det er gratis at deltage, men man støtter arrangementet ved at købe mad- og drikkevarer på koncertpladsen.

Vi forventer mange gæster til arrangementet, så man skal forvente at koncerten er stående.

THE BOSS
Tribute to Springsteen med Michael Christensen i front giver det bedste bud på en hyldest til bossen selv. Med en tatovering af Bruce’s ansigt samt en tekst-bid fra en af hans sange, må man sige, at Michael C selv er en af bossens største fans. Det er med denne ærefrygt hans tilgang giver mening uden at blive en parodi. Michael er så tæt på the real deal man kan komme. Musikerne i bandet kan på et hvert tidspunkt stå selv, men sammen er de eminente. Ekvilibristiske solo-præstationer med chase mellem bl.a. guitar og sax og sammenspillet gør oplevelsen til et helhedsindtryk, der sætter sig fast i mellemgulvet langt efter man er kommet hjem.

Et konceptband, som spiller New Jersey rock af bossen selv, Bruce Springsteen. Det bedste Springsteen tribute band i Nord-Europa (som pressen skriver), som forstår at trykke den af på en live scene og i den grad kommer langt ud over scenekanten. Et af de bedste, mest energiske og autentiske bud på absolut troværdig hyldest til Bruce Springsteen, hvor spilleglæden kommer helt ned til bagvæggen.

Arrangør: MusikKolding i samarbejde med Kolding Kommune og SlotssøBadet.

Information

Dato:
25 juli 2024
Tid:
19:00
Genre:
Arrangør:

MusikKolding

MusikKolding er en forening der arrangerer koncerter i Kolding. Det er blandt andet MusikKolding der arrangerer Sommer ved Søen, Opera på Skamlingsbanken, Grøn Koncert og meget mere.
Læs mere om MusikKolding