REPAIR & REMAKE FESTIVAL

GRATIS

SÅ ER DET TID TIL REPAIR & REMAKE FESTIVAL – EFTER TRE ÅRS PAUSE!
Tag dine børn eller børnebørn, og dit grønne hjerte, med til en hyggelig dag fyldt med leg og aktiviteter for hele familien i Nicolai-gården.
Festivalen sætter fokus på at genbruge, genskabe og reparere eksisterende ting som et stille oprør mod brug-og-smid væk-kulturen. Kom ind i gården og leg, lyt og lær. Både børn og voksne får inspiration til at skabe noget selv og et indblik i de håndværksmæssige færdigheder, der skal til. Du går hjem med nyt til hænder, hoved og hjerte.
Aktiviteter (foreløbigt program)
• Bamseskadestue
Tag din bamse med – og vi reparerer
den sammen
• Skrammellegeplads
Kreativ leg – giv nyt liv og skab et kunstværk af gamle ting
• Talk: Hvordan kan man leve bæredygtigt som børnefamilie?
Jacob Antvorskov fra 2030-planen inspirerer og deler ud af sin viden samt 12 års erfaring med at leve et almindeligt familieliv med CO2-reduktion.
• Repair Café
Aktiviteter for øjet, hænder og hjerne
• Sorteringsleg og -indretning
• Byhaver og biodiversitet
• Byt dit tøj med Swapspot
• Fix dit fodtøj
Skomageren hjælper dig
Vi er i fuld sving med programmet. Så der kommer mere – og vi forbeholder os retten til ændringer. Én ting er sikkert – du kan godt glæde dig.
Festivalen laves i samarbejde mellem Nicolai Kultur, Nicolai for børn, Redux – Affald og Genbrug, Bygning 5 – Nicolai, Bæredygtighedshuset, SDU, Designskolen og Kolding Bibliotek – og med støtte fra Nordea Fonden.
27.05.2022
10:00 – 15:00
STED: NICOLAI GÅRD
PRIS: GRATIS

Information

Dato:
2 juli 2022
Tid:
04:29

Andre Datoer