
Mie Olise Kjærgaard – Agile Aggressions
I perioden januar til november 2025 præsenterer Trapholt soloudstillingen Agile Aggressions af den danske kunstner Mie Olise Kjærgaard. Udstillingen bliver en totalinstallation, hvor Kjærgaard udforsker grænserne mellem maleri, narrativ og sansning gennem sit kraftfulde maleriske formsprog. Her inviteres du til at opleve hendes kunst både inden for og uden for lærredets rammer.
Mie Olise Kjærgaards værker rummer en særlig sanselighed og poesi, der ikke lader sig fange af ord, men alligevel bliver siddende i bevidstheden. Hendes ekspressive penselstrøg og nøje udvalgte farver skaber en kraftfuld visuel oplevelse, som både fascinerer og udfordrer. Det er ikke blot indholdet, men også måden, hvorpå værkerne er skabt, der gør et stærkt indtryk.
Information
