4 maj16:00Besøgscenter Skamlingsbanken | Museum Kolding

Lueenas

90 kr

Duoen skaber lydlandskaber i spændet mellem klassisk minimalisme til improviseret rock og jazz. Deres musik kombinerer strygernes emotionalitet med rockens rå udtryk. De arbejder med form og tekstur og udfordrer lytteren til at finde det smukke i det grimme. Deres musik er i den forstand sanseskærpende, rig og facetteret. Det er også smuk musik som sagte bevæger sig forbi i universet, og som sætter lytteren i en lidt mærkelig stemning. Hvis man lukker øjnene mens man lytter dukker der billeder op. Ikke alle er smukke, men fælles er, at de er afledt af musikken og den stemning duoen skaber.

Albummet Lueenas blev nomineret til DMA 2023 som Årets eksperimenterende album. Med inspiration fra ældgamle hellige praksisser omfatter albummet årtusinders historiefortælling fra udprægede kvindelige perspektiver. Lueenas’ debutalbum er en prædiken for den flydende følelsesmæssige oplevelse på tværs af tid og rum. Som en ode til strygernes kommunikative kraft fortæller det os, hvad der ellers ville forblive usagt.

Jazz på Skamling er intime koncerter som afholdes i det smukke Besøgscenter Skamlingsbanken. Første søndag i hver måned kan du opleve toppen af dansk jazz i en koncert, hvor du kommer helt tæt på kunstneren. Du kan kombinere koncerten med en tur rundt i landskabet på Skamlingsbanken og et besøg i det nye besøgscenter – entréen er inkluderet i billetten.

Billetter

Information

Dato:
4 maj 2025
Tid:
16:00
Genre:

Spillestedet TRIO

TRIO er en værdibåret organisation, hvor fællesskabet omkring musikken kommer i første række. Vi er optaget af mødet mellem mennesker, og præsenterer derfor som oftest musikken i afslappede rammer, hvor musikere og p...

Læs mere om Spillestedet TRIO