10 jun08:00Kolding Rideklub

Landsstævne i Dressur

GRATIS

Kolding Rideklub er igen i år vært for et stort Landsstævne i dressur. Kom og se Danmarks ungdomselite indenfor dressur dyste om de prestigefyldte placeringer i 2. kvalifikationsrunden i ECCO-cuppen og således muligheden for at konkurrere på internationalt niveau. Ligeledes rides der i de højest mulige klasser for både ponyer og heste bl.a. Prix St. George og Grand Prix for hestenes vedkommende. Der vil være mulighed for at se kulminationen af års hård træning for de dedikerede unge ekvipager og se de smukke heste og ponyer ”danse”. Landsstævnet vil strække sig over to weekender hhv. 10.-12. Juni for Heste og 17.-19. Juni for Ponyer. Landsstævnet afholdes på vores to udendørs Walber baner, og der er servering i teltet af bl.a. Angusburger, Sandwich og drikkevarer.
Starter og klasser kan findes på app’en Equipe under Kolding Rideklub.

Kolding Rideklub er Danmarks ældste rideklub stiftet i 1890 og blandt en af Danmarks største. Og med central placering i Trekantsområdet tiltrækker vi ryttere fra hele landet til vores stævner samt som opstaldere og klubmedlemmer. Klubben ledes af eksamineret berider Peter Rahbek med års erfaring indenfor undervisning, tilridning og avl. Dertil en stærk bestyrelse og super klubånd med en masse frivillige medlemmer. Klubben råder over to udendørs samt to nyanlagte indendørs Walber fiber baner og med de nye indendørs Walber baner, kan Kolding Rideklub nu, udover indendørs dressurstævner, igen arrangere indendørs springstævner i vinterhalvåret.

Information

Dato:
10 juni 2022 08:00 - 12 juni 2022 20:00
Genre:

Andre Datoer

10 jun 2022
fre 08:00 Kolding Rideklub Landsstævne i dressur - Hest
17 jun 2022
fre 08:00 Kolding Rideklub Landsstævne i dressur - Pony