
Læseklubben: One Dollar Man
Er du også vild med historier fra virkeligheden? Og har du en særlig passion for historiske emner?
Så skal du med i Books & Beans’ læseklub for historie-interesserede.
Vi lægger ud med at læse og diskutere bogen ”One Dollar Man” om William. S. Knudsen, der udvandrede fra Danmark i 1900, blev højre hånd for Henry Ford, respekteret direktør for General Motors – og trestjernet general under Franklin D. Roosevelt. Knudsen stod således i spidsen for den amerikanske oprustning i jagten på at knække Hitler.
På aftenen sætter forfatteren til bogen, Ole Sønnichsen, sig for bordenden og leder diskussionen, ligesom han giver et indblik i arbejdet med bogen.
Med i prisen følger et eksemplar af One Dollar Man.
Det kan hentes i Books & Beans fra den 1. marts, så der er god tid til at læse bogen, inden vi mødes.
Dørene åbnes kl. 18.30.
OBS: Der kan også købes billet uden bog. Pris: 150 kr.