I skyggen af en rocker – kvindernes historie
Du bliver ført ind i hjertet af en subkultur, hvor reglerne er hårde, og mændene dominerer scenen. Men blandt dem findes kvinderne – koner, mødre, søstre og døtre – hvis historier sjældent når frem til offentligheden.
Her får du et indblik i de forskellige roller, kvinderne har spillet i rockermiljøet gennem tiden, og hvordan kvindernes historie har udviklet sig. Hør også om de komplekse spørgsmål om identitet og tilhørsforhold, der opstår, når ens kærlighedspartner, søn eller far er en del af et kriminelt univers.
Foredragsholderene har skrevet bestselleren “Kvinderne bag vesten – i skyggen af en rocker” og kommer i løbet af foredraget ind på både de kvinder, der medvirker i bogen, men også andre kvinders historie og fortælling via de mange andre skæbner, de to foredragsholdere har mødt igennem deres arbejde.