Har du virkelig brug for de bukser!?

GRATIS

Stangtøj, nye mobiltelefoner, lækre tasker og sko med glimmer. Fristelser er der nok af, og det kan være svært at styre sig og undgå impulskøb.

Men hvad der var nyt engang, bliver til affald på et tidspunkt, og hvad skal der så ske med de stadigt stigende mængder?

Genbrugsfællesskabet inviterer ind til denne event med temaet ‘Fællesskab og affaldsforebyggelse’.

Vi skal snakke med hinanden om, hvad vi selv gør for at genbruge og forebygge køb af nyt. Og vi skal opdateres på faglig viden om netop forebyggelse af affald. Workshoppen slutter af med, at vi laver en TOP-3 over de bedste tips til affaldsforebyggelse, som vi deler med alle, der bor i Kolding, Vamdrup, Almind og resten af kommunen.

Vi serverer lidt let til at holde sulten fra døren, men forvent ikke en stor hovedmenu ☺

Program kl. 17-19:
* Fælles opstart og hej til hinanden. Denne gang bruger vi god tid på at lære hinanden at kende på kryds og tværs: Hvem er vi alle sammen, som synes genbrug og bæredygtighed er interessant? Hvordan kan vi inspirere hinanden?

Fagligt tema: Affaldsforebyggelse
– “Hvad er affaldsforebyggelse? Hvordan kan vi gøre noget ved det?” ved Maria Annel, miljøingeniør og ressourcekonsulent hos Redux – Affald og Genbrug, Kolding Kommune.
– “Affaldsforebyggelse af tekstiler” ved Louise Ravnløkke fra Designskolen Kolding, hvor hun arbejder som tekstildesigner og underviser.
– Workshop: De 3 bedste tips til affaldsforebyggelse. Vores tips vil efterfølgende blive delt online og i Ugeavisen Kolding.
– Tak for i dag

Udsolgt

Information

Dato:
4 juli 2022
Tid:
05:22

Andre Datoer