Grøn fællesspisning

85,-

Grøn fællesspisning

Kom og find din plads ved bordet, når vi holder grøn fællesspisning.

  • Vil du være med til at danne nye fællesskaber og sætte fokus på bekæmpelse af ensomhed?
  • Vil du være med til at belaste klimaet mindre ved at spise færre animalske produkter?
  • Vil du være med til at tage afstand fra diskrimination og inkludere alle uanset køn og etnicitet?

Koldingbibliotekerne er en del af Danmark Spiser Sammen i UGE 17, hvor vi sætter fokus på verdensmålene #3 Sundhed og trivsel for alle#5 Ligestilling mellem kønnene og #12 Ansvarligt forbrug og produktion.

Kom alene og mød nye mennesker eller tag en god ven, kæreste, nabo under armen. Kom lige som du er, vi glæder os til at se dig!

Fællesspisningen begynder kl. 18.30 på Torvet på Kolding Bibliotek.

Hvad skal vi spise?

Vi stiller en buffet med lækre veganske retter til rådighed med suppe, bagte kartofler, gryderetter. Knuds Mad Kitchen leverer den lækre menu, og vi sørger for service og et udvalg af drikkevarer.

Som deltager skal du blot købe din billet til 85,- kr., så er alt inkluderet.

Drag Bingo efter fællesspisningen

Kl. 19.30 er der festligt og forrygende Drag Bingo med den fabelagtige drag queen Mizz Privileze, og da det er gratis, bliver du bare siddende.

Mizz Privileze laver underholdning fuld af overraskelser, hjerte og humor, og blev i 2020 nomineret til årets drag og årets LGBT+-person til Danish Rainbow Awards.

Arrangementet er en del af UGE 17: en landsdækkende temauge på bibliotekerne omkring FN’s 17 verdensmål. Arrangementet er støttet af Jens Holms Biblioteksfond.

Entré: 85 kr

Udsolgt

Information

Dato:
4 oktober 2023
Tid:
17:29

Andre Datoer