Flegmatic Moods
Flegmatic Moods består af tre anerkendte navne fra den danske jazzscene, der spiller intense koncerter med rolig, drømmende musik. Tineke Noordhoek har høstet stor anerkendelse for albummet ”Flegmatisk”, som blev udgivet i 2020, og her har hun samlet en trio af garvede musikere til at spille kompositionerne live.
Det flegmatiske er – et temperament, en stemning, en inspiration… For de gamle grækere var det flegmatiske forbundet med elementet vand. ”Med musikken dykker vi ned i vandet til fordybelsen, roen, det vegeterende og måske ligefrem hypnotiserende.” fortæller Tineke Noordhoek.
Jazz på Skamling er intime koncerter som afholdes i det smukke Besøgscenter Skamlingsbanken. Første søndag i hver måned kan du opleve toppen af dansk jazz i en koncert, hvor du kommer helt tæt på kunstneren. Du kan kombinere koncerten med en tur rundt i landskabet på Skamlingsbanken og et besøg i det nye besøgscenter – entréen er inkluderet i billetten.