Damerne Først Live – Kvindernes Kampdag

350 + gebyr

Mød de tre kvinder fra succespodcasten Damerne Først. På Kvindernes Internationale Kampdag gæster Anna Libak, Sørine Gotfredsen og Anne Sophia Hermansen scenen, og sammen med publikum sætter de ord på de erfaringer, refleksioner og spørgsmål, der fylder.

Hvorfor er der stadig et løngab i Danmark? Har den store kvindefrigørelse egentlig gjort kvinder mere frie? Damerne deler både personlige erfaringer og skarpe perspektiver: fra lønforhandling til den evige rolle som den, vuggestuen altid ringer til, når lille Pippi Olivia er syg. De spørger også: Burde det i virkeligheden være mændene, der har brug for en kampdag?

Kom og vær med til en utraditionel og ærlig kampdag i selskab med tre kvinder, der har prøvet lidt af hvert, og som ikke er bange for at sige, hvad de mener.

Om Damerne Først
Damerne Først er podcasten, hvor Anna Libak, Sørine Gotfredsen og Anne Sophia Hermansen, tre markante stemmer i samfundsdebatten, diskuterer tidsånden og tendenserne i vores samtid. Som nære venner taler de sammen med stor indsigt, mod og humor, og Hermansen fungerer som ordstyrer.
Programmet er hurtigt blevet kendt som “radio for voksne”, fordi de aldrig taler ned til hinanden, eller til publikum. Med både skarphed og varme analyserer, kritiserer og stiller de spørgsmål ved tidens (u)orden. Det er underholdende, eftertænksomt og aldrig kedeligt.

På Kvindernes Kampdag møder de deres publikum live.

Efter showet
Når samtalen slutter, fortsætter stemningen i caféen, hvor du kan købe et glas og nyde et øjebliks eftertanke. Kl. 17.00 rykker vi op på Godsets loft, hvor sangerinden Fallulah vender vinyler, og du er velkommen til at tage din egen yndlingsplade med.

Søndag d. 8. marts 2026
Dørene åbner: Kl. 13.00
Show: Kl. 14.00-16.30
Hvor: Spillestedet Godset
Varighed: 2,5 time

Køb din billet her: https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/143720?

Billet inkluderer adgang til efterfølgende vinyl session med Fallulah.

Arrangør: Godset, MusikKolding & KoldingVenue

Information

Dato:
23 januar 2026
Tid:
12:29
Arrangør:

Andre Datoer


KoldingVenue

Hos KoldingVenue skaber vi oplevelser, der rykker – både i hjertet og i kalenderen. Vi samarbejder tæt med byens kulturinstitutioner, venues, foreninger og virksomheder for at bringe sport, musik, teater, talks og...

Læs mere om KoldingVenue