Kolding Tennis Klub

Vi er en tennisklub for såvel eliten og bredden samt ung som gammel. Vi tilbyder en bred vifte af træningsmuligheder, hvormed der er mulighed for træning uanset det niveau du spiller på. Dertil, gør vi stort arbejde i at kunne tilbyde at de medlemmer, der ønsker det, mulighed for at deltage i både individuelle som holdturneringer rundt i landet.

Det sociale liv i klubben er yderst vigtigt. Derfor ligger vi et betydeligt arbejde i, både under sommer- og vintersæsonen, at afholde sociale arrangementer, som giver mulighed for både tennis og hyggeligt samvær blandt medlemmerne.

Kolding Tennis Klub har siden 1997 holdt til i Kolding Ketcher Center sammen med Kolding Badminton Klub. KTK’s fantastiske anlæg er flot placeret, omkranset af skov og mark i den nordøstlige del af Kolding. KTK kan tilbyde et af de største og mest moderne tennisanlæg i Danmark til både inden og udendørs tennis. Hal anlægget består af to parallelle haller, en tennishal og en mindre badmintonhal, der bindes sammen af en mellembygning i to etager.

Mellembygningen rummer i stueetagen et foyér- og ankomstareal med åben forbindelse til cafeteriet på 1. sal. Cafeteriaet er udformet sådan, så der både findes et ‘selvstændigt’ område og et fællesområde for medlemmerne i KTK og Kolding Badminton Klub. Udover cafeteriet rummer 1. salen køkken, kontor og hvor KTK har klublokale. I stuen ligger desuden et motionsrum som for kr. 400,- kan benyttes frit af klubbens medlemmer samt 2 omklædningsrum til brug ved både indendørs og udendørs tennis.

Adresse

Bramdrupskovvej 30, 6000 Kolding

Hjemmeside

Telefon

Email